Om mig
Stine Weltström
Certificeret psykoterapeut MPF
Jeg blev født i 1980 og bor sammen med min mand og vores tre sønner på 11, 15 og
17 år i Kolding.
Jeg har min 4-årige uddannelse som psykoterapeut fra ID Academy.
Min uddannelse som ID-psykoterapeut tager et bredt perspektiv på mennesket og
sundhed. Den kombinerer fysiske, psykiske og åndelige aspekter i et balanceret helhedssyn.
Oprindeligt er jeg uddannet folkeskolelærer i 2005 fra ‘Århus Dag- og
Aftenseminarium’, og jeg har derfor mange års erfaring med at arbejde med
mennesker i forskellige aldersgrupper. Min baggrund som lærer har gjort mig i stand
til at kommunikere klart og skabe trygge rammer, hvor folk føler sig set og hørt.
Gennem mit arbejde som folkeskolelærer har jeg udviklet stærke relationelle
færdigheder, der hjælper mig med at forstå og støtte mine klienter i deres personlige rejse.
Jeg har haft fornøjelsen af at bo i udlandet flere gange, hvilket har beriget mit liv på
mange måder. Jeg har bl.a. lært at værdsætte mangfoldigheden i kulturer og
synspunkter, hvilket har givet mig en dybere forståelse for mennesker og deres
unikke baggrunde. Denne erfaring gør mig i stand til at møde mine klienter med
åbenhed og empati, og jeg tror på, at forskellighed er en styrke, der beriger vores
relationer.
Derudover har livet som expat, og oplevelsen af at skulle starte forfra i et nyt land,
givet mig en indsigt i og forståelse for, hvad det vil sige at opleve personlig vækst
gennem udfordringer, udvikle modstandskraft og finde styrken til at omfavne
forandringer.
Når du booker en session hos mig, tager jeg udgangspunkt i samtalen og fokuserer
på at identificere og bearbejde de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der er et problem for dig.

Hvorfor vælge psykoterapi?
Psykoterapi kan være en vej til indre forandring og et skridt mod en hverdag med
større balance og selvforståelse.
Psykoterapi er en professionel samtale mellem dig og mig, hvor vi arbejder sammen
om at forstå og håndtere dine tanker, følelser og adfærd. Målet er at skabe varige
forandringer, så du kan slippe gamle mønstre og bevæge dig videre fra det, der
holder dig tilbage – hvad enten det er traumer, uhensigtsmæssige vaner eller indre konflikter.
læs og lær
Modtag værdifulde og brugbare værktøjer til en bedre hverdag 3-4 gange om året
Tilmeld dig mit nyhedsbrev hvor jeg nogle få gange om året sender konkrete og brugbare tips og tricks til en bedre mental sund hverdag.