Psykoterapi – en investering i dig selv og dine relationer

At starte et terapiforløb er at tage dig selv og dine nærmeste alvorligt. Det er en gave til både dig selv og dine omgivelser, når du vælger at arbejde med det, der fylder i dit liv. I min praksis i Kolding tilbyder jeg terapi – både i personlige sessioner og online – hvor du bliver mødt med empati, nærvær og forståelse.

5 gode grunde til at vælge psykoterapi hos mig:

  1. Du bliver mødt med dyb indlevelse og empati, hvor der er plads til hele dig.

  2. Du får mulighed for at bryde gamle mønstre og skabe plads til nye, positive vaner.

  3. Du kan bearbejde og forstå de følelser, tanker og oplevelser, der præger dit liv.

  4. Du får et kvalificeret perspektiv på dine tanker om dig selv og dit liv, som hjælper dig med at finde retning.

  5. Sammen ser vi på, hvad der virker for dig, og hvad du ønsker mere af i dit liv – med fokus på det, der giver mening og energi.

Psykoterapi er et trygt rum til refleksion og udvikling, hvor du kan finde vejen til en hverdag med mere balance og klarhed.

Hvor længe varer et terapiforløb?

Terapi er en gave, du giver både dig selv og dem, der er en del af dit liv. Det er et rum, hvor du kan finde ro, indsigt og styrke til at skabe de forandringer, du ønsker.

Hvor ofte du går i terapi, og hvor længe et forløb varer, afhænger af dine behov og din situation. Ofte vil der være kortere tid mellem sessionerne i starten af et forløb, så vi kan opbygge en stabil grund. Senere kan der gå længere tid mellem sessionerne, når du er klar til at arbejde mere selvstændigt med det, vi har arbejdet med sammen.

Etik og kvalitetssikring

Alle henvendelser behandles fortroligt og jeg er naturligvis underlagt tavshedspligt.

Jeg er underlagt og lever op til Databeskyttelsesforordningens regler om beskyttelse af personoplysninger.

Psykoterapeut MPF: Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvilket er dit kvalitetsstempel for, at jeg har en godkendt 4-årig psykoterapeutuddannelse, at jeg er eksamineret og at jeg har en mangeårig relevant erhvervserfaring bag mig. Det er en af dine garantier for, at jeg har kompetencerne til at hjælpe dig.

Jeg arbejder ud fra Dansk Psykoterapeutforenings etiske regelsæt.

Jeg modtager løbende supervision. Jeg holder mig opdateret på det psykoterapeutiske felt, og deltager på kurser og workshops.

 

Scroll to Top