“Når følelser, inklusive skam, bliver for smertelige, og mennesker ikke kan rumme mere, løber de over med angst. Det er almindeligt at opfatte angst som en psykisk reaktion, men egentlig er angst en somatisk lidelse, for angsten fremtræder primært kropsligt.” Citat Lars Sørensen
Angst hører til menneskelivet. Den viser os vores grænser, og skal i almindelighed tages alvorligt. Angst opstod evolutionært som en beskyttelsesmekanisme. Den varslede om fare i naturen og hjalp vore forfædre med at undgå farefulde situationer.
En basal grad af angst er sund og kan være livreddende. Det sunde ved angst er, at den kan beskytte os mod reelle trusler og motivere til handling. Problemet opstår først, når angsten bliver irrationel, vedvarende eller stærkt invaliderende og hindrer os i at leve fuldt ud.
Manglende evne til at sætte grænser kan være medvirkende til angst. Når man ikke passer på sig selv og sine behov, kan det give følelsen af at være ude af kontrol. Når vi lytter til angstens budskab frem for at undertrykke den, kan den hjælpe os med at finde frem til de udfordringer, vi står overfor- eller de følelser vi endnu ikke har bearbejdet. På den måde fungerer angsten som en kærlig påmindelse om, at der er områder i vores liv, der trænger til omsorg og forandring.
Skal man blive ”fri” for angsten, er den normale vej, at man anskuer den og søger at komme i dialog med den. Her er der mulighed for at blive klar over, hvad angsten reelt vil sige mig. Min tilgang er at skabe et trygt rum, hvor vi sammen kan forstå årsagerne til angsten, og finde strategier til at håndtere og mindske den. Vi arbejder i terapiens trygge rum på at oversætte konkret hvad jeg’et er bange for, og derefter lære at leve med angsten.
I det øjeblik, man accepterer og forsones med sin angst, forvandles den. Den forsvinder ikke – den er der stadig, men den store forskel er, at den ikke længere har magt over mig mere.
