Der kan være dage, hvor det føles, som om dine reaktioner er større, end du selv forstår. Måske bliver du hurtigt vred, overvældet eller ked af det. Måske mærker du en uro i kroppen, der ikke vil slippe, eller oplever, at du lukker helt ned og mister kontakten til både dig selv og dem omkring dig.
Hvis du kan genkende det, kan det handle om dysregulering.
Dysregulering betyder, at kroppens og nervesystemets evne til at skabe balance midlertidigt er udfordret. Det er ikke et udtryk for, at du er svag, for følsom eller mangler viljestyrke. Tværtimod er det ofte et tegn på, at dit nervesystem gennem længere tid har forsøgt at beskytte dig mod belastninger, stress eller følelsesmæssigt svære oplevelser.
Hos mig møder du et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen undersøger, hvad der ligger bag dine reaktioner. Som certificeret psykoterapeut MPF tilbyder jeg psykoterapi i Kolding og online terapi, hvor vi arbejder med at skabe større ro, forståelse og kontakt til dig selv.
Hvad er dysregulering?
Vi mennesker er født med et nervesystem, der hjælper os med at reagere på det, der sker omkring os. Når vi føler os trygge, kan vi tænke klart, være nærværende og håndtere både glæder og udfordringer.
Men når kroppen oplever fare – enten fysisk eller følelsesmæssigt – aktiveres vores overlevelsessystem. Hjertet slår hurtigere, musklerne spændes, og opmærksomheden bliver rettet mod det, der føles truende.
Det er en sund og nødvendig mekanisme.
Problemet opstår, når nervesystemet bliver ved med at være i alarmberedskab, selv om den oprindelige belastning er ovre. Kroppen reagerer, som om den stadig skal beskytte dig, og det kan gøre det svært at vende tilbage til den ro og fleksibilitet, som ellers hjælper os gennem hverdagen.
Dysregulering handler derfor ikke kun om følelser. Det handler om samspillet mellem kroppen, nervesystemet, tankerne og de erfaringer, du bærer med dig.
Hvordan viser dysregulering sig i hverdagen?
Følelsesmæssig dysregulering ser forskellig ud fra menneske til menneske. Nogle oplever kraftige følelsesudbrud, mens andre nærmest mister kontakten til deres følelser.
Måske oplever du:
- At blive meget påvirket af små konflikter.
- At have svært ved at falde til ro efter en stressende situation.
- At føle dig konstant på vagt.
- At blive overvældet af mange indtryk.
- At have en indre uro, som ikke forsvinder.
- At skifte hurtigt mellem forskellige følelser.
- At trække dig fra andre mennesker.
- At blive udmattet efter sociale situationer.
- At reagere med gråd, vrede eller frustration, selv om du egentlig ikke ønsker det.
For nogle viser dysreguleringen sig også fysisk.
Du kan opleve spændinger i kroppen, hjertebanken, uro i maven, hovedpine, søvnproblemer eller en følelse af hele tiden at være “på”.
Andre beskriver det modsatte. De føler sig tomme, følelsesløse eller som om de ser livet udefra uden rigtigt at være til stede.
Ingen af delene er forkerte. Begge kan være måder, hvorpå nervesystemet forsøger at beskytte dig.
Hvorfor opstår dysregulering?
Der findes sjældent én enkelt forklaring.
For mange udvikler dysreguleringen sig gradvist gennem længere tids belastning. Det kan være arbejdspres, konflikter, sorg, sygdom eller andre livsomstændigheder, hvor kroppen aldrig rigtig får mulighed for at falde til ro.
For andre kan årsagen ligge længere tilbage.
Hvis du gennem din opvækst ofte har skullet være på vagt, tilsidesætte egne behov eller tilpasse dig omgivelserne for at føle dig tryg, kan nervesystemet blive ekstra følsomt over for belastninger senere i livet.
Det betyder ikke, at fortiden bestemmer din fremtid.
Men tidligere erfaringer kan påvirke, hvordan kroppen reagerer i nutiden.
Du kan for eksempel opleve, at en ganske almindelig kommentar fra en kollega eller partner udløser en langt stærkere reaktion, end situationen umiddelbart lægger op til. Ikke fordi du overdriver, men fordi nervesystemet forbinder oplevelsen med noget, det tidligere har lært at beskytte dig imod.
Når du begynder at tvivle på dig selv
Mange mennesker med dysregulering bliver meget selvkritiske.
Den indre dialog kan lyde:
“Hvorfor reagerer jeg sådan?”
“Andre kan godt klare det.”
“Jeg burde tage mig sammen.”
Jo mere vi kritiserer os selv, desto mere presset kan nervesystemet blive.
Det bliver en ond cirkel, hvor skam og selvkritik kommer til at fylde lige så meget som de oprindelige udfordringer.
Derfor handler arbejdet med dysregulering ikke om at lære at undertrykke følelser. Det handler om at forstå dem.
Når du begynder at se dine reaktioner som signaler frem for fejl, opstår der ofte mere ro. Du kan blive nysgerrig på, hvad kroppen forsøger at fortælle dig, i stedet for at kæmpe imod den.
Hvordan kan psykoterapi hjælpe?
I terapien arbejder vi med hele mennesket.
Vi undersøger både de tanker, følelser og kropslige reaktioner, der opstår, og ser samtidig på de mønstre og erfaringer, som kan være med til at fastholde dysreguleringen.
Hos mig foregår terapien i et tempo, hvor der er plads til dig.
Der er ikke noget, du skal præstere.
Der er heller ikke noget rigtigt eller forkert at føle.
Sammen kan vi blandt andet arbejde med:
- At forstå dine følelsesmæssige reaktioner.
- At opdage de situationer, der aktiverer dit nervesystem.
- At blive mere opmærksom på kroppens signaler.
- At styrke din evne til at berolige dig selv.
- At arbejde med gamle mønstre, som ikke længere hjælper dig.
- At skabe større kontakt til dine behov og grænser.
Terapi handler ikke om at fjerne alle svære følelser.
Følelser er en vigtig del af det at være menneske.
Målet er i stedet, at du gradvist oplever større frihed. At du ikke længere føler dig styret af dine reaktioner, men får mulighed for at vælge, hvordan du ønsker at handle.
Små tegn på, at dit nervesystem er ved at finde mere balance
Forandring sker sjældent fra den ene dag til den anden.
Ofte viser udviklingen sig i små øjeblikke.
Måske opdager du, at du hurtigere falder til ro efter en konflikt.
Måske kan du mærke dine egne grænser tidligere end før.
Måske tør du sige nej uden bagefter at bruge flere dage på dårlig samvittighed.
Eller måske oplever du blot enkelte øjeblikke, hvor kroppen føles lettere.
Disse små forandringer kan være begyndelsen på en større udvikling.
Er psykoterapi det rette for dig?
Hvis du oplever, at dine følelsesmæssige reaktioner fylder meget i hverdagen, eller hvis du ofte føler dig overvældet, kan psykoterapi være en mulighed for at forstå dig selv bedre.
Terapien henvender sig blandt andet til dig, som:
- Lever med vedvarende stress eller indre uro.
- Har svært ved at regulere dine følelser.
- Oplever angst eller bekymringer.
- Er præget af sorg eller store livsforandringer.
- Kæmper med lavt selvværd eller selvkritik.
- Ønsker større ro, balance og kontakt til dig selv.
Jeg tilbyder individuelle samtaler i min praksis i Kolding og online terapi, så du kan vælge den form, der passer bedst til din hverdag.
Det første møde handler ikke om at have alle svarene.
Det handler om at skabe et trygt rum, hvor vi sammen kan begynde at undersøge det, der fylder hos dig.
Du behøver ikke vente, til det hele føles uoverskueligt. Mange oplever, at det i sig selv giver lettelse at dele det, de går med, med et menneske, der lytter med nærvær og uden at dømme.
Hvis du befinder dig i en akut psykisk krise, har tanker om at skade dig selv eller ikke føler dig sikker, bør du kontakte din egen læge, den psykiatriske akutmodtagelse eller ringe 112. Psykoterapi kan være en værdifuld støtte, men erstatter ikke akut behandling.
